Hvis du har set Greys Hvide Verden, Skadestuen eller andre hospitals serier eller film, har du højst sandsynligt set en hjertestarter blive brugt. Hjertestarteren, der også omtales defibrillator eller AED, er en maskine, som bliver brugt til at starte hjertet, som navnet også antyder. Hjertestarteren er altså en maskine, der gennem elektriske stød kan få hjertet til at pumpe igen.

Hvornår skal man bruge en hjertestarter?

Hvis en person falder om med et pludseligt hjertestop, begynder hjertet af flimre på grund af et elektrisk kaos, og det er derfor nødvendigt at få hjertet til at pumpe normalt igen. I mange tilfælde vil man kunne få hjertet til at pumpe normalt igen ved hjælp af en hjertestarter. Når en person får et hjertestop er det livsnødvendigt at man reagerer hurtigt ved at yde førstehjælp i form af hjertemassage, og ved brug af en hjertestarter.

Hvem kan bruge en hjertestarter?

Selvom man typisk kun ser en hjertestarter blive brugt af lægfolk, er det faktisk alle der må benytte en hjertestarter, hvis det skulle blive nødvendigt. Der er lavet hjertestartere, der er beregnet til brug af almindelige mennesker, som guider én igennem brugen af hjertestarteren. Det er derfor vigtigt at man bevarer roen, og lytter til hjertestarteren, hvis man oplever at en anden person får et hjertestop. Mange institutioner og virksomheder har hjertestartere, og det kan derfor være en god idé at orientere sig om der er en hjertestarter på de steder man ofte befinder sig.

Hvad er forskellen på en hjertestarter og hjertemassage?

Hvis en person får et hjertestop er det vigtigt at man ikke kun bruger en hjertestarter. Hjertestarteren bruges til at give hjertet et elektrisk stød og for at få hjertet til at pumpe normalt igen. Hjertemassagen bruger man til at hjælpe hjertet med at pumpe, således det ikke stopper.

En hjertestarter og hjertemassage er begge ting, der indgår som en del af det at give førstehjælp, og det er vigtigt at man bruger disse i kombination med hinanden.

Alle kan bruge en hjertestarter, men det er selvfølgelig en fordel af have modtaget noget undervisning. Det er let at melde sig til et førstehjælpskursus, hvor man lærer hvordan man kan redde liv.

Det vigtigste at huske er, at det altid er bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget! Derudover skal man altid huske at ringe efter lægehjælp, og fortsætte med at yde førstehjælp indtil hjælpen kommer og overtager.

Cardiocare Scandinavia ApS

Rudolfgårdsvej 12

8260 Viby J

86 28 49 00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *