Der er et yndigt land

Vi kender alle det yndige land, som står med brede bøge. Danmark er ganske vist kun en mikroskopisk prik, når du kaster et blik på verdenskortet, men derfor har det lille kongerige alligevel en hel masse at byde på.

Særligt for det danske rige er blandt andet, at vi er beliggende i et klima, hvor årstiderne skifter. Det betyder, at vi kan se verden omkring os ændre sig med årets gang. Det hele skydes i gang med vintergækker og anemoner. Forårets komme er en forunderlig tid, hvor livet og lyset vender tilbage. Verden er lysegrøn, og hjerterne banker af forårskådhed. Om sommeren er aftnerne lange, lyse og lune, og der er kold øl og rosé på terrassen.

Den lyse tid glider over i det kulørte efterår, hvor naturen skifter farve. Gule, orange og brunlige blade daler ned fra de omkringliggende træer, og vinden opfordrer til indendørshygge. Den gode, danske hygge forstærkes yderligere, når vinteren rykker ind. Med denne sæson kommer mørket og kulden. Men den medbringer også den magiske jul, som alle elsker eller elsker at hade. På den anden side af vintermørket venter forårets spirende håb på ny, og sådan bliver det ved. Som dansker tager du sikkert denne cyklus for givet, men den er ret fantastisk og et under for folk, der bor i et mere ensartet klima.

De danske dyder

Men Danmark er mere end bare sæsonernes sanselige skiften. Vi har en lang række kulturelle indslag i vores historie, som har placeret os som en tydelig deltager på verdensplan. Forfattere som H. C. Andersen og Karen Blixen har givet os international status inden for litteraturen, og det er bestemt noget, som vi kan være stolte af.

Men det er ikke kun kunsten, som gør vores kultur særlig. Måske på grund af det tidligere beskrevne klima har vi i Danmark været nødsaget til at rykke lidt tættere sammen som befolkningsgruppe. De lange, seje vintre har været hård kost i tidligere tider, og vi har været meget afhængige af hinanden. Denne faktor udgør muligvis velfærdstatens fundament. I Danmark passer vi på hinanden og kommer hinanden ved. Vi støtter op om fællesskabet, og det er måske også derfor, at hygge er så indgroet en del af vores danske DNA.

Hygge er alfa og omega for os danskere, og intet er mere hyggeligt end et veltilberedt måltid. Derfor er dansk madkultur en vigtig del af det at være dansker. En lang række af vores ikoniske retter stammer fra vores rødder i landbruget. Opdyrkning af jord og opdrætning af kvæg har siden tidernes morgen udgjort det danske grundlag. Vi udmærker os i dag inden for svineavl, og vores bacon er super populær på den anden side af Nordsøen.

Den dejlige, danske mad

Der er flere retter, som defineres som klassikere inden for dansk madkultur. Fælles for dem alle er, at de bygger på vores landlige rodnet. Derfor er grisen en hyppig gæst på det danske spisebord. Vi er både glade for frikadeller, medister, leverpostej, stegt flæsk og flæskestegen ej at forglemme. Særligt i juletiden kommer der svin på menuen, når vi skal spise os til varmen og hyggen.

Kartoflen er også en flittig genganger i dansk madkultur. Dette skyldes nok, at den har været let at opdyrke i den skandinaviske muld, og den har dermed udgjort en billig spise for fortidens fattige bønder. Disse bønder har desuden nydt godt af alverdens former for grød. Både havre, byg og rug har dannet grundlag for varme, mættende retter.

Man kan heller ikke snakke dansk madkultur uden at komme omkring rugbrødet. Rugbrødet er for danskerne, hvad knækbrødet er for svenskerne. Det er en del af vores identitet. I Danmark spiser vi rugbrødsmadder til frokost. Det er der bred enighed om blandt den danske befolkning. Sådan har det været i århundrede, og sådan vil det fortsat være.

I gamle dage var egnsretter en tydelig ting i det danske samfund og den danske madkultur. Men i dag er egnene ikke på samme måde delt op, som de var førhen. Der er dog stadig visse retter, som altid vil høre til på bestemte steder. Et godt eksempel på en dansk egnsret er ”Solnedgang over Gudhjem”. Retten hører, som navnet afslører, til på Bornholm. Den består af et stykke smørrebrød med røget sild med radisser og purløg og en rå æggeblomme på toppen.

Du kan heller ikke besøge et hjem i Sønderjylland uden at blive præsenteret for det sønderjyske kaffebord. Serveringen kaldes af og til også for sønderjysk kagebord, for det er netop, hvad det er. Opdækningen består af syv forskellige bløde kager, syv forskellige hårde kager og syv forskellige tørre kager. Traditionen har eksisteret siden 1800-tallet, og den er still going strong.

Den danske madkultur i dag

Som med så meget andet har fremskridtet også sat sit spor på dansk madkultur. Før i tiden var det udpræget dansk mad, som blev serveret rundt omkring i de små hjem i det ganske, danske land. Men med globaliseringen er vi blevet eksponeret for en lang række retter og køkkener fra rundt omkring i verden.

I dag spiser vi både italiensk, amerikansk og indisk mad, og vi tænker ikke videre over det. De gode, gamle retter bliver betegnet som ”mormor-mad”, fordi det i en forstand hører fortiden til. Der er dog ingen tvivl om, at vi danskere vil holde fast i de ældre traditioner omkring juletid, hvor sild og æbleskiver er en del af menuen. Det klassiske smørrebrød bliver vi nok heller aldrig rigtig trætte af.