Det skal du vide om gryderetten

Nu nærmer de koldere og mere grålige dage sig, hvor vi søger indendørs og varmer os med te og tæpper. Vinterjakker, halstørklæder og store støvler findes også frem. Det er i disse måneder, hvor det eneste sted vi finder varmt og trygt, er under dynen. Aftensmåltidet kan dog også kokkereres til at byde på varme og smag efter en lang arbejdsdag.

Gryderetterne kan laves i talrige af forskellige varianter. Fællesnævneren for gryderetten er dog, at den i klart de fleste tilfælde, tager længere tid end den typiske aftensmadret. Den længere tilberedningstid er et must for at få gryderetten til at være fyldt med smag og kærlighed.

Læs også: find lækre eksotiske retter her.

 

Tre gode råd til gryderetten

  1. Gode ting tager tid. En gryderet kræver en længere simretid, så ingredienserne har tiden til at skabe forbindelse mellem hinanden. Den længere simretid gør også, at du let kan handle mere økonomisk, når du skal lave din gryderet. Den lange simretid er nemlig ikke kun god for de mange ingredienser, men det gør også kødet utrolig mørt og lækkert.

 

  1. Egnet til fryseren. Når du vælger at lave en gryderet, så lav gerne lidt mere end for meget. Retten kræver længere tilberedningstid og er samtidig den perfekte ret til fryseren.

 

  1. ”Where there is no wine, there is no love”. Når vin tilføjes i gryderetten, fordamper alkoholen, og kun den velsmagende aroma bliver hængende i retten. Vinen kan enten bruges til at marinere kødet, eller hældes direkte i gryderetten. I langt de fleste tilfælde anbefales vinen at blive brugt i samarbejde med marineringen af kødet, da det er med at mørne kødet yderligere, samt fremhæve smagen.

 

Forslag til gryderetten

Der findes mange forskellige gryderetter. Fem forskellige variationer af vikinggryde, fire forskellige varianter af Bouef-Bourguignon og meget mere.  De forskellige gryderetter kan laves med et lille twist af egen herkomst, dog har vi forsøgt at samle de mest populære her, der forhåbentlig kan give lidt inspiration.

 

Enebærgryde

Den næsten glemte ret fangede en plads i danskernes hjerte tilbage i 60’erne, hvor den for alvor havde sin popularitet. Siden er enebærretten blev skiftet ud med de beslægtede retter, nemlig vikingegryden og mørbradgryden. Enebærgryde består selvfølgelig af tørrede enebær, kun 2-3 pr. næse, da enebær har en utrolig gennemtrængende smag.

 

Chili con carne

Retten alle kender. Trods rettens udenlandske navn er chili- og kødretten utrolig populær blandt danskerne. Denne ret er som navnet siger, en ret med kød, bønner og chili, hvilket gør chili con carne retten til en af de retter, der kan tilberedes på flest forskellige metoder – kun fantasien sætter grænser ved denne gryderet.

 

Mørbradgryde

Familiernes opskrift. Denne ret laves forskelligt i hver hustand. Mørbraden har før i tiden været en dyrere spise, men i dag kan den findes til overskuelige priser. Gryderetten kan laves i mange forskellige varianter, og her er samlet en liste over nogle af de forskellige variationer, den kan laves i:

  • Traditionel mørbradgryde
  • Eksotisk mørbradgryde
  • Italiensk mørbradgryde
  • Fedtfattig mørbradgryde

 

Undersøg internettet

Internettet er din bedste ven i forhold til opskrifter på diverse gryderetter. Ovenfor er listet en god vejledning, så er det blot op til jer at finde den variation og tilberedning, som I holder af hjemme hos jer – held og lykke med det!