Frankrig – gourmetens kongeringe

”Je ne sais qoui” er en fast vending i det franske sprog. Udtrykket dækker over noget, der har en appellerende kvalitet, som det ikke helt er muligt at sætte fingeren på. Det er netop denne underfundige charme som kendetegner Frankrig som land og kultur. Både landet og storbyerne er indhyllet i en særlig atmosfære, som både lokker og spiller kostbar på samme tid. Du vil tydeligt kunne fornemme det allerede, når du lander i lufthavnen. Straks fyldes dine øregange med de delikate, franske fraser.

Det franske sprog slår forførende krøller, som harmonerer smukt med den parisiske stemning. Hovedstaden rummer gamle, unikke bygninger og charmerende små gader, som du kan gå på opdagelse i. Fra fortovscafeerne høres blid musik, mens næsen rammes af nybagte croissanter og friskbrygget, sort kaffe. En morgen i Paris er som en morgen i paradis.

Frankrigs forførende køkken

Frankrig byder både på kulturelle eventyr og eksklusiv shopping, men landets allerbedste indslag er det, som du oplever, når du sætter dig til bords. Fransk mad er ganske særlig, og franskmændene er kendte for deres gastronomiske finesse. Du skal være glad for, at man som oftest spiser siddende, for det franske køkken vil uden tvivl feje benene væk under dig. Helt klassisk inden for den franske mad er Cuisine Bourgeoise, Cuisine du Terroi og Cuisine Nouvelle. Hvis du ikke ved, hvad de 3 typer mad byder på, bliver du klogere her:

  • Cuisine Bourgeoise

Denne type fransk mad har været orienteret mod den franske overklasse og de mange rejsende, som kommer igennem landet med penge på lommen. Anretningerne består af raffinerede råvarer og smagsfulde saucer. Det er typiske denne form for madlavning, du vil opleve på de fine, franske restauranter herhjemme.

  • Cuisine du Terroi

Denne type fransk mad udspringer af traditionen fra det franske landkøkken, hvor friske råvarer og enkel tilberedning er i fokus. Retterne er rustikke i deres udtryk, men smagen er i særklasse.

  • Cuisine Nouvelle

Denne type fransk mad er en nyere bevægelse inden for den franske gastronomi. Den opstod som en modreaktion på Cuisine Bourgeoise og den snobbede attitude, som fulgte denne kogekunst. Cuisine Nouvelle koncentrerer sig om enkle, delikate råvarer, der serveres med en uovertruffen elegance.

Pak kufferten og fyld maven

Hvis læsningen har fået dine tænder til at løbe i vand, så er det bare med at pakke kufferten og komme af sted. Den ægte, autentiske smagsoplevelse er at finde i det franske land, hvor den sande gourmet har sine rødder. Der er imidlertid ret stor forskel på den franske mad, du får serveret i storbyen, og den, du får serveret i provinsen og på landet. Men begge dele kan noget.

I Paris vil du blive præsenteret for elegante anretninger og vin i høje glas. I det franske landkøkken vil du være mere tilbøjelig til at støde på en lækker men mere simpel anretning, som serveres med en smagsprøve fra egnens egen vinproduktion. Begge varianter har sin charme, og dine smagsløg vil blive forkælet.

Hvis tiden og økonomien ikke tillader en tur sydpå lige nu, kan du nøjes med at besøge de formidable, franske restauranter i det danske land. Der er heldigvis nogle steder, som har mestret den franske kogekunst. Hvis du kommer forbi Smilets by, er Oli-Bistro et herligt sted, som byder på autentisk atmosfære og madoplevelser i topklasse.