Har du brug for mad ud af huset til dit næste arrangement? Så har du sikkert allerede gjort dig nogle tanker om, hvad I skal have at spise. Måske skal I have fisk til forret, oksesteg til hovedret og en lækker rabarbertærte til dessert. Det lyder alt sammen lækkert, men har du også undersøgt, hvor råvarerne til retterne kommer fra? Mange aner ikke, hvor deres madvarer er produceret. Men med et øget fokus på støtte af lokale, er det også blevet nemmere at finde frem til cateringfirmaer, der får deres råvarer fra lokale fødevareproducenter. Her kan du læse mere om dette nye fokuspunkt i cateringbranchen.

 

De lokale kan overraske

Selvom man ofte tænker, at eksotiske råvarer er det lækreste, så kan de danske producenter noget helt særligt. Det gælder blandt andet, at processen og transporttiden her er langt kortere. Der går ofte under en dag, fra kartoflerne bliver hevet op af jorden til de lander hos spisestedet eller cateringfirmaet. Ved at købe mad lokalt får du altså mad lavet af helt friske råvarer, hvilket også afspejler sig i kvaliteten i maden. Samtidig støtter du de lokale producenter. Lokale råvarer kan derfor overraske dig og vise sig at være langt bedre, end du lige havde tænkt. På Syd- og Midtfyn finder du mange cateringfirmaer og restauranter, der serverer mad ud af huset med lokale råvarer fra lokalsamfundet. Derigennem kan du selv være med til at støtte de lokale virksomheder.

 

Støt de lokale fødevareproducenter

Ved at undersøge de forskellige cateringfirmaer i området, kan du finde ud af, om du anvender lokale fødevareproducenter. Derigennem kan du selv bidrage til at hjælpe de lokale firmaer frem i verden. Der findes flere lokale producenter, end du tror, hvilket gør udvalget stort.